Så er det blevet tid til de 10 bedste albums fra sidste år, faktisk er det jo lidt snyd, for den selvsamme liste har man kunne finde i et par dage ovre på Frekvens, men altså jeg synes lissom det ville ødelægge helheden lidt ikke også at poste listen her.
10. Kurt Vile - God is Saying This To You
Kurt Vile smed 2 virkelig gode albums på gaden i år, dette er den mere afdæmpede og inderlige bror til den mere rockede "Childish Prodigy". Begge albums består af lettere syret lo-fi pop, lidt i samme ånd som Girls.
09. Phoenix - Wolfgang Amadeus Phoenix
Phoenix satte ild i dansegulvet med et album spækket med pop perler, og ja det var altså pop med stort P. Hvis du ikke har danset til Lisztomania, 1901 eller Lasso sidste år, så har du ikke været til nok fester.
08. Girls - Album
Hvis man piller de fantastiske historier og den store hype som omgiver bandet væk, så står man tilbage med et album spækket med gode sange. Det lyder af Californien og Summer of Love og Beach Boys og et lille uskyldigt syretrip. "...so come on, come on, come on, come on dance with me".
07. The Low Anthem - Oh My God, Charlie Darwin
The Low Anthem tager arven op efter den "pæne" musik som strømmede ind over os i 2008, og fans af Fleet Foxes og Bon Iver vil ganske givet også holde af The Low Anthem. Americana tilsat lidt grundlæggende tvivl på menneskeheden, "who could heed the words of Charlie Darwin, the lords of war just profit from decay". Det er godt.
06. Jeffrey Lewis & The Junkyard - 'Em Are I
Den har plade var lidt af en overraskelse, havde læst lidt om den og blev nysgerrig, og da jeg så endelig fik den hørt tog den mig med storm. Det er lo-fi, skæve historier, fantastiske lyrics og det er virkelig fedt. "It's hard to get bored, when you picked the right two chords" synger Lewis, jeg er rystende enig.
05. M.Ward - Hold Time
Matt Ward fortsatte samarbejdet med Zooey Deschanel på et par af Hold Time sangene, der var også besøg fra helte som Jason Lytle og Lucinda Williams, der var covers af Neil Young og Buddy Holly, men først og fremmest var der fantastisk sangskrivning af Ward selv, tydeligst på Epistemology.
04. Yo La Tengo - Popular Songs
New Jersey's finest rullede hele spekteret ud på "Popular Songs" fra den lige ud af landevejen rockede Nothing to Hide over den stille og fine I'm On My Way og hen til de 3 afsluttende numre som sammenlagt når op på over en halv time i spilletid - kreativt overskud, ja tak.
03. Bill Callahan - Sometimes I Wish We Were An Eagle
Bill Callahan har tilsyneladende smidt Smog navnet, men den dybe røst og lo-fi tilgangen er der ikke rykket ret meget ved. "Sometimes..." byder på et studie i inderlighed og smukke stunder, håbefuldt og dystert på samme tid, men først og fremmest forbandet vedkommende.
02. Grizzly Bear - Veckatimest
En lille ø i Massachusetts kom på alles læber, da Grizzly Bear smed denne perle på gaden. Stilen fra "Yellow House" fortsatte med en række fine og følsomme sange som til stadighed udfolder sig ved nye gennemlytninger, og Grizzly Bear fik på den måde lavet alle raske indie drenge og pigers favorite make-out record.
01. Animal Collective - Merriweather Post Pavilion
Året var ikke ret gammelt før Animal Collective satte overliggeren ualmindeligt højt, det underlige blev til pop og AC fik nærmest et kommercielt gennembrud. Sluttede så lige året af med at smide EPen "Fall Be Kind" med den glimrende What Would I Want? Sky på gaden, bare lige for at minde os om at 2009 tilhørte Animal Collective.
På den måde kom vi igennem de 30 bedste albums fra sidste år, i løbet af de næste dage vil jeg muligvis kigge lidt på danske udgivelser, og så er der jo stadig en masse som der ikke blev plads til, men som jeg stadig har nydt, og de skal også have et par ord med på vejen.
10. Kurt Vile - God is Saying This To You
Kurt Vile smed 2 virkelig gode albums på gaden i år, dette er den mere afdæmpede og inderlige bror til den mere rockede "Childish Prodigy". Begge albums består af lettere syret lo-fi pop, lidt i samme ånd som Girls.
09. Phoenix - Wolfgang Amadeus Phoenix
Phoenix satte ild i dansegulvet med et album spækket med pop perler, og ja det var altså pop med stort P. Hvis du ikke har danset til Lisztomania, 1901 eller Lasso sidste år, så har du ikke været til nok fester.
08. Girls - Album
Hvis man piller de fantastiske historier og den store hype som omgiver bandet væk, så står man tilbage med et album spækket med gode sange. Det lyder af Californien og Summer of Love og Beach Boys og et lille uskyldigt syretrip. "...so come on, come on, come on, come on dance with me".
07. The Low Anthem - Oh My God, Charlie Darwin
The Low Anthem tager arven op efter den "pæne" musik som strømmede ind over os i 2008, og fans af Fleet Foxes og Bon Iver vil ganske givet også holde af The Low Anthem. Americana tilsat lidt grundlæggende tvivl på menneskeheden, "who could heed the words of Charlie Darwin, the lords of war just profit from decay". Det er godt.
06. Jeffrey Lewis & The Junkyard - 'Em Are I
Den har plade var lidt af en overraskelse, havde læst lidt om den og blev nysgerrig, og da jeg så endelig fik den hørt tog den mig med storm. Det er lo-fi, skæve historier, fantastiske lyrics og det er virkelig fedt. "It's hard to get bored, when you picked the right two chords" synger Lewis, jeg er rystende enig.
05. M.Ward - Hold Time
Matt Ward fortsatte samarbejdet med Zooey Deschanel på et par af Hold Time sangene, der var også besøg fra helte som Jason Lytle og Lucinda Williams, der var covers af Neil Young og Buddy Holly, men først og fremmest var der fantastisk sangskrivning af Ward selv, tydeligst på Epistemology.
04. Yo La Tengo - Popular Songs
New Jersey's finest rullede hele spekteret ud på "Popular Songs" fra den lige ud af landevejen rockede Nothing to Hide over den stille og fine I'm On My Way og hen til de 3 afsluttende numre som sammenlagt når op på over en halv time i spilletid - kreativt overskud, ja tak.
03. Bill Callahan - Sometimes I Wish We Were An Eagle
Bill Callahan har tilsyneladende smidt Smog navnet, men den dybe røst og lo-fi tilgangen er der ikke rykket ret meget ved. "Sometimes..." byder på et studie i inderlighed og smukke stunder, håbefuldt og dystert på samme tid, men først og fremmest forbandet vedkommende.
02. Grizzly Bear - Veckatimest
En lille ø i Massachusetts kom på alles læber, da Grizzly Bear smed denne perle på gaden. Stilen fra "Yellow House" fortsatte med en række fine og følsomme sange som til stadighed udfolder sig ved nye gennemlytninger, og Grizzly Bear fik på den måde lavet alle raske indie drenge og pigers favorite make-out record.
01. Animal Collective - Merriweather Post Pavilion
Året var ikke ret gammelt før Animal Collective satte overliggeren ualmindeligt højt, det underlige blev til pop og AC fik nærmest et kommercielt gennembrud. Sluttede så lige året af med at smide EPen "Fall Be Kind" med den glimrende What Would I Want? Sky på gaden, bare lige for at minde os om at 2009 tilhørte Animal Collective.
På den måde kom vi igennem de 30 bedste albums fra sidste år, i løbet af de næste dage vil jeg muligvis kigge lidt på danske udgivelser, og så er der jo stadig en masse som der ikke blev plads til, men som jeg stadig har nydt, og de skal også have et par ord med på vejen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar