søndag den 27. september 2009

No Age


Jeg havde egentlig tænkt at jeg ville lave et indlæg om The Shins, fordi bloggen jo er opkaldt efter en tekst bid fra deres nummer "New Slang", og det gør jeg sikkert også en eller anden dag. Men nu har jeg i stedet kastet mig over at skrive lidt om The Shins pladeselskabs kollegaer No Age. No Age er et rimeligt nyt bekendtskab for mig og jeg er vel først begyndt at lytte til bandet inden for det sidste års tid. No Age er en duo fra Los Angeles, og de spiller en slags eksperimenterende støjrock. Tilbage i september 2007 blev No Age signet til legendariske Sub Pop, og det mindede os om at der var en tid på Sub Pop hvor de store navne hed Nirvana og Soundgarden i stedet for The Postal Service og The Shins.

No Age har indtil videre udsendt et enkelt album på Sub Pop, den aldeles glimrende
Nouns fra 2008. Tilbage i 2007 før de blev signet til Sub Pop udsendte de en single opsamling ved navn Wierdo Rippers på Fat Cat Records (Animal Collective, Sigur Ros m.fl.), en opsamling som jeg stadig har til gode, men det går der nok ikke så længe inden der bliveer lavet om på. Nouns fik jeg først tjekket ud via mit meget givende emusic abonnement, og da jeg var i New York i foråret købte jeg albummet på vinyl, og det har bestemt været et godt køb. Den tur bød dog på en hel del nye pladekøb, så det er ikke sådan at den været på rotation non stop siden foråret, for der var lissom meget nyt der skulle lyttes til, men for ikke så lang tid siden fandt jeg den så endelig frem, og det var et dejligt genlyt, det havde bestemt ikke gjort noget at den havde fået en lille pause. Mine yndlingsnumre var fra starten, og er stadigvæk "Eraser" og "Teen Creeps" som inde bag ved det støjende ydre bare virkelig er gode sange, som man har på fornemmelsen kunne ha fungeret inden for hvilken som helst genre.

Imens man går og venter på et nyt album fra No Age kan man lige nu glæde sig over at der er en ny EP,
Loosing Feeling, på vej, og som om det ikke var nok, så kan man faktisk lytte til den ganske gratis inde på Sub Pops hjemmeside, det kræver dog at man er registreret som bruger, men det kan man jo passende blive når man alligevel skal ind og shoppe Nouns eller en af de mange andre fine albums i deres webshop (dollaren er lav og priserne ligeså).

No Age - Teen Creeps
No Age - Eraser

Hvis No Age er lidt for voldsomt på en doven søndag så kan The Shins stadig anbefales, god søndag.

lørdag den 26. september 2009

Slaraffenland


Efter de indledende manøvre er det så blevet tid til det første "rigtige" indlæg og det skal handle om Slaraffenland, og det skal det af flere grunde. Den første og bedste grund er at Slaraffenland er et fantastisk band, ikke bare på den der "de-er-gode-af-et-dansk-band-at-være" måde, nej de er et fantastisk band punktum. Den anden grund er at de netop i disse dage er aktuelle med et nyt album, We're On Your Side. Den tredje grund er at jeg har fulgt Slaraffenland igennem en del år og i særlig grad igennem mit virke på Musikcaféen.

Slaraffenland har spillet en del koncerter på Musikcaféen efterhånden, og alle dem jeg har overværet har været virkelig gode koncerter. Første gang jeg så dem var vi ikke ret mange mennesker i salen, men det skulle hurtigt ændre sig og da de kom igen næsten præcis et år senere, var stedet fyldt godt op. I mellemtiden var jeg rykket fra at være frivillig til at være barchef på Musikcaféen og jeg fik ved den koncert foræret albummet Private Cinema af bandet. Igår var de så tilbage på Musikcaféen (faktisk har Slaraffenland spillet på Musikcaféen i september 3 år i træk nu, lad endelig den tradition fortsætte).

Jeg var selvfølgelig på plads igen, og sammen med Martin Hjorth og hans bror Mathias var jeg DJ før og efter koncerten.Det var endnu et glædeligt gensyn med Slaraffenland, som spillede deres sidste job på en større US-DK tour, i USA har de spillet en række shows sammen med åndsfællerne i Akron/Family, og det glæder mig virkelig at der tilsyneladende er et lille hul igennem til det store udland, det er velfortjent. Hovedparten af koncerten igår gik med nye numre, numre som er den del mere tilgængelige, for nu ikke at bruge ordet poppet, end de ting de tidligere har udsendt. Det gør mig bestemt ikke noget og jeg har allerede hørt det nye album igennem en del gange, igår samlede jeg også et vinyl eksemplar op, pladen er trykt på flot rød vinyl og med følger både et klistermærke, en plaket og en kode til mp3 downloads og den skal nok få en del rotationer i løbet af efteråret.

Jeg har også mødt og snakket med drengene i Slaraffenland, og i forbindelse med årets Pop Revo interviewede jeg dem til Frekvens, igår holdt jeg dog lidt lav profil, for jeg er rimelig pinlig berørt over at jeg aldrig har fået skrevet det interview, men der er der ved at blive lavet om på, og jeg lover at man i nærmeste fremtid vil kunne finde interviewet ovre hos Frekvens (det samme bliver iøvrigt tilfældet med interviews med Choir of Young Believers og Spencer Krig fra Sunset Rubdown, Wolf Parade osv.)

Hvis man ikke kender Slaraffenland bør man tage en tur forbi deres Pladeselskab Rumrakets hjemmeside, hvor der er masser af lækkerier at finde, bl.a. en gratis EP hvor de spiller sammen med Efterklang, men kan også starte med deres måske bedste nummer "I'm a Machine" nedenunder. Nummeret stammer fra EPen Sunshine hvorpå man også finder covers af A-Has "Take On Me" og Radioheads "Paranoid Android".

Slaraffenland - I'm a Machine.

Here it goes again...

Nu har jeg så kastet mig ud i det igen, jeg har egentlig forsøgt mig med det her solo blogging før, men det gik hurtigt i sig selv igen. Forsøg nummer 2 kommer ikke mindst pga. heftig lobby virksomhed fra min gode ven Martin Hjorth, som også er manden bag den glimrende börneblogger, men også fordi jeg har tænkt at det kunne være sjovt med et sted hvor jeg mere frit kunne kaste begejstring, hype og kærlighed efter først og fremmest den musik som jeg er faldet over på et givent øjeblik. Jeg går stærkt ud fra at du kender mig siden du er kommet forbi og så ved du sikkert også at jeg skriver hos Frekvens, og det har jeg tænkt mig at blive ved med, men derovre har det mere smag af nyheder og anmeldelser hvor denne blog har til formål at komme med mere personlige betragtninger end dem jeg levere hos Frekvens.

Jeg kommer helt sikkert til at rode en del med den grafiske side en hel del tid endnu, dels fordi jeg på ingen måde er særligt teknisk anlagt, og dels fordi jeg ikke rigtig er sikker på hvad jeg synes som vil se godt ud endnu, så bær over med mine eksperimenter.

Nu må vi se hvor længe jeg overhovedet synes det er sjovt, velkommen til.