tirsdag den 8. november 2011

Fleet Foxes


Jeg troede egentlig at jeg var blevet forhindret i Fleet Foxes koncerten i København på torsdag, men sådan noget med at holde styr på en kalender er åbenbart ikke så nemt som man skulle tro, så det vist sig at jeg havde en hel fri aften, som nu er blevet fyldt ud med planer om at fange de bløde mænd fra Seattle live. Ligesom alle andre var jeg ret glad for den første plade, og den seneste holder faktisk også ret godt. Jeg har aldrig fået set bandet så nu er jeg faktisk begyndt at glæde mig ret meget.

Herunder følger videon til "White Winter Hymnal" fra debutpladen, som er instrueret af forsanger Robin Pecknolds storebror Sean Pecknold. Længere nede findes et par numre fra det seneste album.

Hvis man gerne vil af med et image som et skovhugger band som bor i træhytter ude i skoven, så bør man måske i øvrigt holde sig væk fra pressefotoer som ovenstående, men det ved jeg så heller ikke om de gerne vil.


Fleet Foxes - Helplessness Blues

Fleet Foxes - Grown Ocean

2 kommentarer:

  1. Jeg elskede debuten, men jeg begynder faktisk at tænke, at den nye skive holder endnu mere som album. Den bliver stærkere og stærkere

    SvarSlet
  2. Jeg er stadig ikke i nærheden af at have hørt den nye ligeså meget som den første, men den får nogle spins i de her dage, og jeg er indtil videre helt enig i at den bliver stærkere og stærkere.

    SvarSlet