lørdag den 24. april 2010

Best Coast


Det sker som oftest at jeg koncentrere min musiklytning omkring planlagte koncerter eller festivaler, derfor har en stor del af de bands jeg har lyttet til i løbet af foråret været at finde på programmet til Primavera Sound i Barcelona, som allerede er blevet nævnt i et par tidligere indlæg. Iblandt alle mastodonterne er jeg faldet over en lille perle i det meget hypede Best Coast. Bag navnet gemmer Bethany Cosentino som har en fortid i bandet Pocahaunted, som jeg ikke har det store kendskab til. Projektet er angiveligt inspireret af det savn som Bethany oplevede under hendes college ophold på østkysten og så snart hun vendte hjem til Los Angeles og vestkysten som, hvis vi skal tro navnet, angiveligt må være den bedste kyst, søsatte hun projektet Best Coast.

Med Cosentinos egne ord kan man forvente sange om sol, sommer og stranden og på Myspace bliver både Stevie Nicks og drengene i Californien nævnt som inspirationskilder. Når man lytter til de 4 7'ere, som indtil videre er det Best Coast har sendt på gaden, så kommer man da også hurtigt til at drømme om varmere vejr. Selvom der er tale om ganske charmerende popsange så er det hele pakket ind i et skramlende og støjende lo-fi udtryk. Best Coast kunne på mange måder være Beach Boys larmende lillesøster, guitaren svømmer i reverb og der er masser af uh-uh omkvæd og naive kærligheds erklæringer. Best Coast lægger sig i fin stil i kølvandet af andre Californien bands som har fået masser af opmærksomhed i de sidste år som f.eks. Girls og Wavves, så hvis man kan lide det er der absolut grund til at give Best Coast et lyt. Jeg glæder mig ihvertfald til at følge bandet nærmere, de bør være en fast del af sommerens soundtrack.

Best Coast - Something In The Way


mandag den 5. april 2010

Broken Social Scene


I mine gamle Roskilde programmer, som står så fint efter årstal på reolen og som ofte bliver fundet frem når jeg drikker øl med en kammerat, er der en række af missere (som der vel er i de flestes) altså bands som jeg ville ønske jeg havde set. Grundene til at jeg ikke fik set gældende band er selvfølgelig mange, enten så jeg et andet band, eller også var jeg fuld eller også var jeg doven eller også... grundene er mange, fortrydelserne er heldigvis knap så mange. Fra 2008, som var sidste gang jeg var afsted til en hel festival, plager det mig da lidt at jeg ikke fik set Yeasayer eller Battles men i stedet så The Streets. I 2007 plager det mig en del at jeg ikke gik i tørvejr til LCD Soundsystem men i stedet blev ude i regnen i The Killers og på den måde kunne man blive ved igennem årerne. Den misser der har plaget mig mest igennem tiden har dog ganske givet været at jeg tilbage i 2004 gik glip af Broken Social Scene, de spillede søndag samtidig med Ben Harper og Franz Ferdinand. Ben Harper ved jeg virkelig ikke hvorfor jeg mente jeg skulle se, har aldrig ejet et album af manden og kan ikke nævne en eneste af hans sange. Franz Ferdinand var jeg ret stor fan af på det tidspunkt, så der var der ikke store chancer for at jeg var blevet væk. Men altså mange gange har jeg tænkt at jeg virkelig gerne ville ha' set Broken Social Scene tilbage i 2004, og de spillede endda på den lille Pavillion scene, det havde været fantastisk.

Nu kommer der så heldigvis en chance for at få rettet op på 2004s fejlprioritering, Broken Social Scene er offentliggjort til dette års Primavera Sound Festival i Barcelona, og jeg har anskaffet mig en billet. De er den 4. maj aktuelle med et nyt album, "Forgiveness Rock Record" som er det første egentlige Broken Social Scene album siden 2005s selvbetitlede udspil. I mellemtiden er der så kommet 2 "solo albums" fra henholdsvis Kevin Drew og Brendan Canning under navnet Broken Social Scene Presents... og de 2 albums er da også fyldt med en masser af de mange mange folk som normalt er med inde over i Broken Social Scene regi - hvis man ikke er stødt på de 2 solo udspil er de så absolut anbefalelsesværdige.

Som de fleste måske allerede ved så er Broken Social Scene en lidt mærkværdig størrelse idet at de ikke som sådan er et fast band men i højere grad en lang række forskellige musikere som samles omkring de 2 stiftere Kevin Drew og Brendan Canning, Wikipedia tæller ikke mindre end 24 medlememr af gruppen, hvoraf den mest fremtrædende nok er Leslie Feist som jo har fået sig en strålende solo karriere. Derudover slå bandets medlemmer sig også i bands som Apostle of Hustle, Do Make Say Think, Metric, Stars og The Weakerthans.

Broken Social Scenes lyd kan vel bedst betegnes noget i retningen af at være massiv, forstået på den måde at der oftest er virkelig mange lag af instrumenter og korstemmer der nærmest presses sammen til en helhed, som på mange måder kan virke lettere kaotisk. Hertil kommer det af gruppen ofte arbejder med sangstrukturer som lægger sig uden for en "normal" (hvad så end det er?) vers-omkvæd opbygning. Dette kan gøre at musikken nogle gange bliver ret svært tilgængelig, efter min mening specielt på de lange stille sange som godt kan blive ret malende i deres udtryk. Her har hovedtelefoner + en gavmild tilgang til volumen ofte hjulpet mig ind på livet af sangene. På de mere rockede ting må man i sær sætte pris på hvordan flere guitarer på en gang væver sig ind i hinanden hvilket giver sangene noget helt unikt. Det er let at afvise Broken Social Scene som endnu et indie-rock band som så mange andre, men jeg mener at man hos bandet finder en lyd som er helt speciel og ikke kan findes hos nogle andre bands overhovedet. Nybegyndere kan passende starte med 7/4 Shoreline - husk at nyde guitar spillet. Nedenunder igen kan man lytte til 3 sange fra det kommende album, enjoy.

7/4 Shoreline