mandag den 7. november 2011

Eleanor Freidberger


Dengang det skulle forestillet at ha' været sommer i Danmark, nærmere bestemt den 12. juli i år udgav Eleanor Friedberger sit første soloalbum, som måske meget passende har fået titlen "Last Summer". Eleanor Friedberger udgør til dagligt den ene halvdel af søskende duoen The Fiery Furnaces, og har været (er?) i et forhold med Franz Ferdinand forsangeren Alex Kapranos, som forevigede sangerinden i nummeret "Eleanor Put Your Boots On". Albummet har ikke fået den store opmærksomhed, ikke fordi The Fiery Furnaces plejer at ryde musikbladenes forsider i forvejen.

The Fiery Furnaces er kendt for et meget varieret udtryk lige fra det meget eksperimentelle til ret fængende popsange med kant, og det er hovedsageligt i sidste grøft at Eleanors soloalbum lægger sig. Albummet åbner med tre regulære ørehængere i numrene "My Mistakes", "Inn of the Seventh Ray" og "Heaven". Det er et yderst stemningsfuldt album og der vil sikkert være noget at finde for dem der savner hits på det seneste Feist album (det gør jeg for the recortd ikke).

Inde på Merge Records' hjemmeside kan man streame hele Eleanor Friedbergers album, og det har fortjent at blive hørt at en masse folk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar