Årets albums 2009 - Danske udgivelser

Det er i grunden noget underligt noget det her med at differentiere imellem udenlandske og danske udgivelser. Et album er vel et album og i den forstand at det overhovedet giver mening at stille dem op imod hinanden som en konkurrence og vurdere hvilke der er bedre end andre, så burde alle albums vel kunne ses som lige. Jeg mødte engang en amerikansk film professor, som var i Danmark for at holde en forelæsning i forbindelse med en konference. Af alle de ting hun kunne forske og forelæse om havde denne kvinde valgt Susanne Bier, hvilket mildest talt kom noget bag på mig, hvorfor ville nogen vælge Susanne Bier når der nu fandtes så meget godt, og der var da virkelig ingen grund til at vælge dansk film, når der nu f.eks. fandtes så meget glimrende amerikansk film at skrive om. Vores snak fortsatte og vi kom også fordi musik, hvor vi stødte ind i lidt det samme problem, for der mente jeg jo også at der var så meget glimrende amerikansk musik (som jeg husker det kredsede det mest om country-agtige kunstnere) så jeg name-droppede ivrigt kunstnere som f.eks. Ryan Adams, som jeg da til dels fik medhold i havde visse kvaliteter, men ikke var noget hun kunne gå på halen over. Her var der dog ikke noget dansk band hun havde kastet sin kærlighed over, så sammenligningen imellem film og musik stopper her. Men pointen er jo hvorfor det er at man ser på udenlandske kunstnere med et andet blik end på kunstnere fra sit eget land (hvis det altså virkelig er tilfældet).


Jeg kan på ingen måde sige mig fri for selv at skelne, og har ganske sikkert utallige gange ytret det er meget godt for et dansk band at være, eller hvis det er et rigtig godt dansk band så har de international klasse. Jeg går iøvrigt som udgangspunkt altid i en stor bue udenom danske film, af den simple grund at de er danske, og her har jeg muligvis snydt mig selv for noget (jeg tvivler). Billedet fortsætter også i medierne, hvor salgstal i udlandet pludselig bliver en form for garant for kvalitet, hvis et dansk band kan sælge godt i udlandet må de jo være gode, vi husker vel f.eks. allesammen P3s knæfald for de helt og aldeles elendige Infernal som pludselig var et fantastisk band fordi Paris to Berlin var gået nummer 1 i England.


Nå nu må det være nok med løse tanker om hvordan man anskuer bands forskelligt ud fra om de er danske eller udenlandske. Her kommer der lidt om de danske udgivelser fra 2009 som jeg har bidt mærke i. Først og fremmest vil jeg nævne Slaraffenland (igen), for et godt stykke tid siden skrev jeg begejstret om deres seneste udspil "We're On Your Side" og det album synes jeg stadig virkelig godt om, det er noget mere poppet og tilgængeligt end deres tidligere udspil, og det gør mig absolut intet. Jeg har hørt nummeret Postcard utallige gange, sangen handler om tour livet og hvor hårdt det kan være for forhold og venskaber hjemme og derfor må sangens hovedperson da også forsikre at " when I am back again I'll make it up to you". Igen må jeg på det kraftigste anbefale Slaraffenland og deres seneste udspil "We're On Your Side".


På en eller anden måde havde jeg nærmest overset/glemt/været ligeglad med at The Raveonettes også sendte et album på gaden i 2009, men hen imod slutningen året fik jeg endelig samlet "In and Out of Control" op, og det viser sig at Sune og Sharin på ingen måder har glemt hvordan man skruer en god pop sang sammen. Bang! og Boys Who Rape (Shold All Be Destroyed) har været i heftig rotation lige siden jeg fik fingrene i albummet. Jeg er ikke sikker på at pladen som sådan er særlig langtidsholdbar, men for cheap thrills virker den rigtig godt for mig lige nu.

Ligesom alle andre har jeg selvfølgelig også kastet min kærlighed på The Rumour Said Fire og deres aldeles fremragende EP "The Life and Death of a Male Body" og selvfølgelig mega hittet The Balcony. Om ikke i lige så stor grad så har nummeret Dance også blevet hørt en del gange, og jeg kan ikke sige så meget andet end at jeg glæder mig til at høre et regulært album fra bandet.

Mew udgav jo også nyt sidste år, men faktisk må jeg indrømme at albummet med den irriterende lange titel mest af alt bare har stået i reolen og kigget, det har jeg en eller anden forhåbning om at der bliver lavet om på, men igen vil jeg ikke love for meget.

Nu begynder det at knibe med at huske flere nævneværdige danske udgivelser fra sidste år, jeg kan ihvertfald ikke umiddelbart komme i tanke om at jeg har investeret i flere albums. Hvis der er noget jeg skammeligt har overset eller bør tjekke ud så smid en kommentar (jeg har for øvrigt også hørt Oh No Ono - det stinker!).