Den nye Yeasayer er fantastisk, så er det slået fast. Har netop modtaget albummet på Mp3 i min mail boks fra Insound, som via deres fantastiske tilbud gør det muligt at downloade en række albums umiddelbart efter at man har betalt for dem, hvis altså man har købt albummet på vinyl. Det kan vel ses som en slags opdatering af at vedlægge Mp3 download kuponer i vinylerne, her kan man altså begynde at lytte til albummet sekunder efter at man har købt det, det er virkelig god service og så hjælper det jo også lidt tålmodigheden, som godt kan blive sat en lille smule på prøve når man venter på pakker fra den anden side af atlanten. Nå men altså nok om Insounds herligheder. Jeg vil ikke kalde mig selv stor Yeasayer fan, jeg har det første album og jeg har faktisk også lyttet til det en del, men igen uden at det har gjort det helt store indtryk på mig. Her efter første gennemlyt af deres nye album "Odd Blood" lader det dog til at jeg bliver nødt til at revidere mit syn på Brooklyn trioen (er Brooklyn egentlig ikke gået hen og blevet et bandeord i musiksammenhæng eller er det bare mig?) på det første album var sangene mere syrede og langsomme er der på det nye album virkelig blevet trykket på pop knappen og selvom Yeasayer havde givet prøver på deres talent for god sangskrivning på numre som Sunrise og 2080 så sidder de nye numre som førstesinglen Ampling Alp, O.N.E. og Mondegreen altså ret meget mere lige i skabet. Springet fra mere eksperimenterede og snæver musik til et noget mere poppet men stadig super sprudlende og udfordrende for unægteligt mig til at tænke på Animal Collectives cross-over (i hvert fald så tæt som de nok kommer på det) album fra sidste år "Merriweather Post Pavilion" og selvom Yeasayers sensete udspil måske ikke helt når det album så ville det alligevel være forbandet synd og skam hvis de ikke får en masse opmærksomhed for dette album, kampen om årets album 2010 er officielt begyndt.
Yeasayer er iøvrigt for nyligt blevet offentliggjort til det monster af en line-up som den spanske Primavera Sound festival i år kan præsentere, jeg har min billet i hus og glæder mig usigeligt meget til en lille uge i Barcelona i selvskab med Pavement, Pixies, Wilco, Grizzly Bear, Spoon, Panda Bear, No Age, Yeasayer og så utroligt mange flere...
Yeasayer er iøvrigt for nyligt blevet offentliggjort til det monster af en line-up som den spanske Primavera Sound festival i år kan præsentere, jeg har min billet i hus og glæder mig usigeligt meget til en lille uge i Barcelona i selvskab med Pavement, Pixies, Wilco, Grizzly Bear, Spoon, Panda Bear, No Age, Yeasayer og så utroligt mange flere...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar